Hvordan abonnerer man på kurset? Der er ikke noget abonnement. Du skal bare købe kurset, og så sender jeg en zip-komprimeret fil, som skal downloades. Speakdanish er heller ikke en sprogskole.
Hvorfor er der nogle af linkene, der ikke virker? Det, du ser på denne hjemmeside, er blot et udpluk på 40 sider (inklusive den første ud af 20 lektioner) af det komplette kursus, så derfor er de fleste links blevet deaktiveret. Det komplette danskkursus indeholder mere end 340 siders materiale og mere end 5.000 danske ord og fraser med lydoptagelser.
Hvor længe kan man bruge kurset? Hvornår udløber det? Det er dit til evig eje. Man downloader det til sin computer, og der bliver det liggende, lige så længe man ønsker.
Er det kompatibelt med en Mac? Ja. Det er faktisk bare en hjemmeside, der køres fra harddisken, så det fungerer sammen med alle browsere (Chrome, Firefox, Safari osv.). Det ser ud nøjagtig, som det gør her.
Hvad gør man, hvis ens computer går i stykker, og man mister kurset? Så sender jeg et nyt.
Jeg får tit en meddelelse om, at jeg skal opgradere til en nyere version af Adobe Flash. Hvad skal jeg gøre?
Prøv at genindlæse siden (tryk på F5).
Jeg har betalt for kurset.Hvad sker der nu? Jeg sender dig et link inden for 24 timer, så du kan downloade kurset. Den mappe, du downloader, indeholder filer, som ser ud præcis som denne hjemmeside. Den eneste forskel er, at linkene og lydene fungerer. Gem mappen på computeren, og kør programmet derfra. Du behøver ikke være på nettet.
Jeg har en langsom internetforbindelse, og filen er for stor til, at jeg kan downloade den. Hvad skal jeg gøre? Send mig en mail. Så sender jeg en cd-rom uden ekstra omkostninger.
Hvor lang tid tager det at fuldføre kurset? Kurset er for selvstuderende, så man kan lære i sit eget tempo. Kurset indeholder nok materiale til, at man kan blive ved med at lære længe efter, at man behersker sproget.
Hvilket niveau vil man være på, når man er færdig med kurset? Den korte udgave: Avanceret begynderniveau. Den lidt længere udgave: Konceptet med sprogniveauer er arbitrært og kunstigt. Man har allerede sit eget sprog, og man er vant til at udtrykke komplekse idéer. Det kan ikke passe, at man skal vente til ”niveau 10”, før man kan bestille frokost på dansk. Med dette kursus lærer man ”rigtigt dansk” lige fra begyndelsen med meget få kunstige sprogsituationer. Selv om man nok ikke kan læse Kierkegaard lige med det samme (medmindre man i forvejen kender hans værker), bør man mundtligt være rimeligt godt med efter bare et par måneder.
Hvor lang tid går der, før man kan tale flydende dansk? Jo bedre man er til at interagere med indfødte sprogbrugere, jo hurtigere lærer man sproget. Hvis man bor i Danmark, vil man kunne udtrykke sig rimeligt godt på dansk inden for 1 år – også selv om man selv synes, at man er ”langsom til at lære”. Hvor hurtigt man lærer at tale et sprog flydende afhænger meget af, hvor sikker man føler sig på sin udtale, og hvor stort et ordforråd man har. Ud fra det synspunkt burde dette kursus give et godt afsæt.
Kursets indhold
Lydlinks. Klik på disse links for at høre udtalen med det samme. Blå (og nogle gange orange) dansk tekst: Orange ord er intetkøn:
Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.
Der er brugt forskellige farver for at gøre det nemmere at huske.
I forklaringen til lektionerne er der brugt lyseblå tekst til at angive bogstavelig betydning eller direkte oversættelser.
Klik på den røde og sorte pil for at navigere hhv. frem og tilbage gennem lektionerne. Hver lektion er inddelt i følgende: Samtale, forklaring af samtalen, nye ord, nye fraser, øvelser osv.
Brug linkene øverst på siden til at navigere hen til andre relevante afsnit (om udtale, fraser, grammatik osv.). De hænger ikke direkte sammen med lektionerne, men kan i stedet bruges, hvis man ønsker at lære mere om grammatik, udtale osv.
Tip: Tryk på F11 for at få vist kurset på fuld skærm